Sofie Kragh Myller
Sofie Kragh Myller er skribent og med en familælie med sindslidende laver hun workshops og skribentvørksteder for sindslidende, det bliver spændende at høre om fre. d. 21.09.2012 PRÆCIS fra kl. 20.00 til 22.00 på : www.radioti.dk Ikk´ ! !
Posted on juni 23, 2012 by Sofie| Leave a comment
Så er jeg på trediepladsen over, hvem der har flest venner på de sociale medier. Ihvertfald i novellekonkurrencen “Leg med lysterne”. Men hvordan går det med indholdet?
Jeg deltager i en novellekonkurrence. Og det gør jeg med største
fornøjelse.
1. Jeg kan lide at blive udfordret af en kunstnerisk ramme og en deadline.
2. Jeg kan lide fornemmelsen af, at nogen kan bruge det jeg laver.
Derfor deltager jeg, er endt i finalen og alt er godt…
Konceptet er
at dén novelle der får flest “LIKES” vinder. Og lige dér er det gået op for mig, at konkurrencen i virkeligheden handler mere om, hvem der har det bedste netværk på de sociale medier end om, hvem der skriver
god litteratur.
Jeg véd kort sagt ikke, hvem der liker min novelle, fordi de har læst den og finder den interessant, og hvem der liker novellen, fordi de synes, at jeg er en rigtig flink person. To ting der uheldigvis ikke hænger sammen…
Tag nu min bror. Han skal ikke nyde noget af at læse min erotiske novelle (trods det, at den nærmere er i kategorien eortisk litteratur med fravær af sex). Til gengæld synes han selvfølgelig, det vil være fint, hvis jeg vinder den IPAD3…og det er sgu pænt af ham…
Mine tre gode veninder like naturligvis. Jeg tror faktisk også de har læst den og synes om den…jeg tror dog ikke nødvendigvis de har læst de andre ni noveller og holder den op imod dem.
Og hvem er så de andre 40 likere? Aner det ikke. Måske de bare synes jeg er sympatisk, måske de synes novellen er velskrevet, måske de bakker op om mit brug af medier (oplæsning
og tekstuddrag på diverse medier). Jeg ved det ikke. Og det er, går det op for mig, et problem, som gør den slags konkurrencer en lille smule ligegyldige litterært set.
Fordi det er umuligt at gennemskue folks motiver til at stemme.
Og det er jo egentlig temmelig ærgeligt for de historier der er skrevet. Gode såvel som mindre gode.
Posted in Uncategorized
Posted on juni 20, 2012 by Sofie| Leave a comment
Der findes ikke X-factor for forfattere. Så her er en test, der tydeligt viser, hvorvidt du reelt er en rigtig (kommende) forfatter. Har du virkelig talent? Er du sådan én?
Hvis du kan svare ja til nedenstående spørgsmål,
så har du bestået X-factor for forfattere-testen.
1) Indre dialog
Du interviwer dig selv til et bogprogram, med en kendt, meget smuk OG klog vært. Her besvarer du spørgsmål, du ikke
fatter en brik af med intelligente og kølige svar.
“Hvordan ser du på den ophævelse af epokale grænser du med tekstmæssigt konsekvens formår at udfolde hele vejen gennem dit værk?”
“Nu
er jeg jo forfatter og ikke litterat, så det må du spørge litteraterne om”.
2) Manisk virkelighedsflugt på transportmiddel
Du forvandler dig, så snart du sætter dig op eller ind i et transportmiddel.
Som eksempel har jeg den seneste tid været følgende figurer, når jeg cykler:
- Ansat som betroet medarbejder ved hoffet
- Stripper på vej til arbejde på Vesterbro
- Politidame på vej på arbejde på Station 1.
- Bjarne Riis
3) Narcissistisk selvhad
Når du ikke elsker dig selv, så hader du dig selv. Men du kan altid sige, at du skriver og så føles det lidt godt igen.
4) Look a like
Du prøver at blive venner med andre kendte forfatter på Facebook, så andre tror, at du også er et lovende (kommende) talent.
5) En halvdød forfatter er bedre end slet ingen
forfatter
Du ligger for døden i en hospitalsseng, men det eneste du tænker på er, at nedskrive den geniale dialog, der foregår mellem en anden patient og vedkommendes kone.
6) Hvis du siger det mange gange
nok er det nok rigtigt
Du laver en blog med skrivetips og tricks og kalder den noget med “forfatter”.
Okay, måske er jeg gået over stregen her, men jeg er inde i en punkt 3-periode.
PS: Hvis I liker mig på FB eller på Twitter bliver jeg glad igen på den dér “Jeg har stadig en form for identitet”-måden.
Posted in Artikler
Posted on juni 15, 2012 by Sofie| Leave a comment
Der er tilsyneladende mange, der drømmer om
at skrive en bog. Ihvertfald efter at dømme på de reaktioner der kommer, når man fortælle, hvad man laver (skriver). Det er sjældent, at folk er igang med at skrive en bog… det er drømmen om at udtrykke
sig, der ligger som en aldrig forløst længsel.
Jeg synes det er en smuk drøm. At udtrykke sig er en længsel som jeg tror, vi allesammen deler i en eller anden forstand. Derfor er det også påfaldende,
at der samtidig er frygt forbundet med det, en tøven, en ubevidst beslutning om ikke at skrive…ikke at udtrykke dét, man har på hjerte.
Forstillingen
om forløsning
Men hvis man har noget på hjerte, hvis man har en drøm om at skrive dén bog, hvorfor gør man det så ikke? Måske fordi drømmen bygger på en forestilling om forløsning,
hvilket er en illusion. Der er forløsning i bittesmå bidder, men det meste af tiden handler det om:
- at lytte intenst til teksten
- at pudse, pudse, pudse
- rykke rundt
- pudse videre
- klippe helt op
- begynde forfra
- pudse igen.
En møbelsnedker af den gamle skole, véd hvad jeg taler om udover, at han har ganske faste retningslinjer i forhold til processen og derfor ikke skal begynde forfra, netop som han troede stolen var færdig…
Illusionen om forløsning lever af en endnu større illusion om skriveriet som evigt flow. Inderst inde véd de flest muligvis, at det kræver mere end skrivelyst at skrive, og at evnen til at stave ikke er det samme som kunstnerisk talent.
Drift og diciplin
Jeg opfatter faget som en blanding af drift og håndværk, der kræver mange års diciplineret træning. Jeg begyndte
i driften som et barn der lærte at sætte ord sammen og blev så grebet af det, at jeg brugte lang tid på at skrive historier, endnu inden jeg kunne stave. Men da jeg først tog beslutningen om at leve af at skrive mine egne ting
på fuld tid, var det med baggrund i flere års intens træning. Heri ligger skillelinjen mellem en god hobby og et fag, hvor man konstant forfiner det man gør, præcis som enhver anden professionel i fag, hvor finesserne ligger
i detaljen og en udpræget sans for timing (balletdansere, cykelryttere og skuespillere for nu at lave en oplagt sammenligning).
Money for nothing
Jeg skriver om det, fordi jeg netop har læst en blog skrevet
af Knirke, som er rejst til Costa Rica. Hun møder bl.a. Veganer Jesus, der meget godt illustrerer den udbredte misforståelse, at skribenter/forfattere er nogen der udlever en hobby.
Uddrag fra Knirkes blog:
“Jeg svarede, at jeg var skribent, hvilket (naturligvis) fik ham til at udbryde:
“Så kan du skrive en bog om mig! Ja, jeg har selv overvejet at skrive mange gange, men jeg synes det er vigtigere at arbejde med at hjælpe andre mennesker til at leve et bedre liv.”
(…)Så jeg sagde kattevenligt til Jesus, at jeg meget gerne ville skrive en bog om ham. Det ville koste ham 100 dollars i timen. Men vi kunne også lave en fast aftale om et engangsbeløb …
“Tager du penge for at skrive? Men min historie ville være en gave for dig!,” svarede han målløst.
“Tager du penge for din musik? Det at jeg gider lytte til den, burde være en gave for dig,” svarede jeg.
Og så vil jeg afrunde mit lille blogindlæg her med, at sige (skrive): Det betyder måske ikke så meget om du kan skrive den bog eller ej. Det betyder noget om du udtrykker dig. Hvordan, i hvilken form, om du gør det godt eller skidt, om andre skal bevidne det du gør eller ej…det er vel i sidste ende mindre væsentligt.
Posted in Artikler
Posted on juni 13, 2012 by Sofie| Leave a comment
“Der hvor du findes” er en anderledes erotisk novelle, der er i finalen i novellekonkurrencen “Leg med lysterne”
Du kan lytte til et uddrag af novellen her:
Resten af novellen kan du læse samme sted, som du stemmer. Du stemmer ved at trykke på LIKE i højre hjørne.
Posted in Fiktion
Posted on juni 11, 2012 by Sofie| Leave a comment
Jeg er i finalen i novellekonkurrencen “Leg med lysterne”. Hvis du som læser kan lide min novelle, så stem på mig. Det er dig der afgør, hvem der vinder.
Den erotiske novelle “Der hvor du findes” er mit bud på erotisk litteratur der vil andet og mere end at råbe “PIK”. Omdrejningspunktet er Steven, en amerikansk forsker, der kun er til korte seksuelle forhold og kvinden Amalie, der er splittet mellem den seksuelt frigjorte veninde og den snævertsynede mor, men vågner til et liv, hvor hun er fri fra andres normer. Langsomt væver de to menneskers liv sig ind i hinanden.
Open publication – Free publishing – More erotik
Dommerne udtaler:
“Flot læseoplevelse
med flere spor, tanker og længsler.”
“Skønt med original konstruktion, man kan fare lidt lækkert vild i.”
Posted in Fiktion
Posted on juni 10, 2012 by Sofie| Leave a comment
Og han stak sin pik op i hendes vå…
TAK,TAK, mein herr… jeg HAR forstået! Mit billede af erotisk litteratur som halvpinlig porno gør
til gengæld den gode erotiske litteratur til skamme. Her er en gennemgang af, hvad erotisk litteratur kan og er.
Jeg har aldrig overvejet at skrive erotisk litteratur. Min interesse for at skrive om kønsdele i bevægelse kan rummes på et nanogryn af kedsomhed.
Som ung læste jeg til gengæld Hulebjørnens Klan og i flere år drømte jeg om, at jeg var én af de jomfruer der på smukkeste vis blev introduceret til erotik og kærlighed af Jondalar; helten der går til opgaven med stor seriøsitet og bringer pigerne den største af alle glæder…åh ja…
I mellemtiden er jeg blevet voksen, og selve konceptet “erotisk litteratur” som genre forekommer mig at være temmelig opstyltet. Hvorfor skrive om sex, når
man kan dyrke det? (Altså sådan rent billedlig talt selvfølgelig:-))
På baggrund af en novellekonkurrence besluttede jeg mig dog for at undersøge feltet grundigere.
Erotik eller porno
Anaïs Nin skrev i 1940´erne
en række erotiske noveller på bestilling. Det mest interessante ved “Venusdeltaet” er måske hendes overvejelser i forhold til dén anonyme samler, som hun skrev novellerne til:
“Kære Samler: Vi hader dem. Erotikken mister al sin styrke og fortryllelse, når den bliver udpenslet, mekanisk, overdreven og en mekanisk tvangshandling. Den bliver kedelig. De har frem for alt lært os, hvor forkert det er ikke at blande erotik med følelser, sult, begær, lyst, spontane indfald, luner, personlige tilhørsfohold og ægte samhørighed, som skifter farve, rytme og intensitet…”, skriver hun bl.a. til ham efter at han har bedt hende udelade “de poetiske passager”.
Had-kærlighedsforholdet til dét at skrive novellerne fører tredive år senere til et lille efterskrift om kvinders måde at skrive erotisk litteratur på ud fra tanken om aldrig at adskille erotik fra følelser.
Eller som hun også skriver til den anonyme samler:
“Tænk, hvad de går glip af, når de ser alt gennem et erotisk periskop, i stedet for at opleve et kaleidoskop af vidunderlige og uforlignelige nydelser?”
Erotik og kærlighed
Anna B. Ragdes “Natønsket” er en poetisk satire over en moderne kvindes frygt for kærlighed. Det udmønter sig i konstante seksuelle udskejelser med mænd, som hun møder alle mulige steder.
-Du lyder nærmest
som en nymfoman. Undskyld jeg siger det.
-Jeg følger mig nu ret normal, sagde hun.
-Og det at du er sammen med så mange forskellige…Er du ikke bange for at blive alene?
-Alene? Når jeg er sammen med mange? Den forstod
jeg altså ikke.
Sådan danser historien sig fremad ud fra den præmis, at hun langsomt, langsomt overvinder sin vilde frygt for at blive svigtet.
Erotik som samfundskritik
Lady Chatterleys elsker er bl.a.
en beskrivelse af de menneskeligt fordummende sociale skel mellem arbejderklasse og adel i England. Historien foregår i en efterkrigstid der er præget af skiftevis håb og håbløshed.
”Den tid vi lever er hovedsageligt
tragisk, så vi afviser at tage den tragisk. Katastrofen er indtruffet, vi går blandt de ruiner, vi er begyndt at genopbygge, som var de små nye håb. Det er hårdt arbejde, der er ingen let vej mod en ny fremtid, men vi går
omkring eller klatre over forhindringerne. Leve må vi, ligegyldigt, hvor mange himle der er faldet ned”
Selvfølgelig er den på listen over erotisk litteratur, selvom den er langt mere end det, og virkelig er et godt eksempel på erotik brugt som kraftfuld metafor.
Erotik som andet en lir
Erotik er en fantastisk motor for at fortælle historier der handler om menneskets ubevidst længsler, kulturelle normer, livsfrygt, men rummer også
en faldgrube: Blændet af det erotiske lader vi os, som læsere, rive med af enten forargelse eller ren lyst, og som forfattere glemmer vi, at erotikken skal andet og mere end netop dét. Medmindre altså man skriver pornografisk. Altså
blot for lystens skyld…Og det er jo heller ikke forbudt. Bare lidt ligegyldigt.
Posted in Artikler
Posted on maj 28, 2012 by Sofie| Leave a comment
Den ensomme forfatter er død. Jeg hylder her netværk, hvor man arbejder sammen på lige fod, og hvor tilblivelsen af et værk derfor bliver dynamisk.
Det skønlitterære netværksproduktionsideudviklingsselskab (DSNPIS) består af arbejdsfællesskaber, sparringspartnere og projektpartnere, der væver sig ind og ud af hinanden. I øjeblikket er selskabet blandt andet i gang med en e-bog, en forfatterskole for psykisk syge/sårbare, en roman og en billed/lyd-montage.
De vilde dyr – en grafisk ebog
Et godt eksempel på arbejdet i DSNPIS er gruppen bag “De vilde dyr” – en
kommende e-bogsudgivelse. Selvudgiver-samarbejdet består af min bror, der er grafiker, en oversætter, og jeg selv. Dertil kommer e-bogsforlaget Gopubli.sh der bidrager med knowhow. Samarbejdet er båret af glæden ved hinandens arbejde
og en ambition om, at vi kan skabe mere kunstnerisk flow, når vi udgiver internationalt.
- Fordele:
Vi deler alle indtægter lige. Der er altså ikke én af os der alene har investeret penge til de andre eller én der skummer fløden. Det er desuden en fordel, at vi alle tre kan bruge værket dynamisk i de sammenhænge, vi finder det relevant.
- Ulemper:
Vi skal være enige om, hvordan vi gensidigt må bruge værket. Derfor er det vigtigt, at vi har klare spilleregler i form af en kontrakt. Som oversætteren siger “Der er intet i verden,
som bevarer det gode og venlige arbejdsforhold som at skrive spillereglerne ned på forhånd!”
Forfatterskolen PS! – skrivekurser for psykisk syge/psykisk sårbare
Jeg er ved at etablere en forfatterskole for psykisk syge/psykisk sårbare og er bl.a. inviteret til kaffemøde med direktør Trine
Hammershøy i Det Sociale Netværk. Målet med forfatterskolen er, at bruge de kreative ressourcer til at bryde med selvstigmatisering og skabe en oplevelse af tilhørsforhold. Psykisk syge/sårbare lever i og er afhængige
af systemer, hvor der kan være et stærkt fokus på sygdommens begrænsninger. Der er behov for rammer, hvor man kan folde vingerne ud og bryde med et måske lidt stagneret sygdomsselvbillede.
En væsentlig del af projektet
er samarbejdspartnere i form af forskellige organisationer og forfattere. Uden dem ingen skole. Og det er der brug for!
Gæsteundervisere og organisationer:
- SIND-ungdom
- PsykiskSårbar (herunder Det Sociale Netværk)
- Outsideren
- Anne Lise Marstrand-Jørgensen
- Bodil Bredsdorff
- og andre…
Læsere i proces
Jeg har en idé om, at jeg skal præstere det perfekte romanværk. Derfor var det nervepirrende, da jeg fik en gruppe testlæsere
til at læse de første 16 sider i mit romanmanuskript “Profetens datter”. Jeg fik dog en vigtig indsigt i, hvor det fungerede og hvor der var forvirring og blinde pletter, som skulle rettes til.
- Fordel:
Den rette testlæser er kontruktiv og fremadrettet i sin kritik. En god testlæser skal også i en eller anden forstand synes, at det man skriver ikke er fuldstændig ligegyldigt eller uforståeligt.
- Ulemper:
Da man ikke kender testlæseren på forhånd (medmindre man har et etableret netværk), så skal man være forberedt på, at der kan komme tilbagemeldinger der ikke er så konstruktive, og måske virker sårende. De testlæsere jeg fik var heldigvis dygtige og engagerede læsere.
Claus den gode
Redaktionsmødet kalder vi det, Claus og mig. Vi spiser kage, drikker kaffe og udfylder små kartotekskort med ideer, som vi gerne vil have ud over
kanten. Vi snakker også om “gamle dage”. Jeg var barn i dét kollektiv, hvor Claus var ung og vild, og hvor jeg elskede at bo. Derfor er det oplagt, at jeg sammen med ham udvikler min ide om at skabe en lyd/billedmontage om at vokse
op i kollektivet, om kærlighed, længsler og tragedier der var og blev en del af folks liv undervejs og i årene efter kollektivets opløsning. Og så er han god! God til at dele, lytte, åbne det vi sidder med…Det er
det vigtigste.
Hvad er dine erfaringer med at dele? Del gerne dine erfaringer her i forfatteratelieret!
Posted in Artikler
Tagged e-bog, kunstnergruppe, Netværk, Oversætter
Posted on maj 15, 2012 by Sofie| Leave a comment
Jeg har et meget attraktivt arbejdsliv. Min drøm om at skrive på fuld tid kører rigtig, rigtig godt. Og jeg synes det er vigtigt at være generøs med min viden om, hvordan man får en skrivekarriere op at stå. How to do it…som man siger.
Det er meget væsentligt at have en god struktur, som gør at man virkelig får skrevet på daglig basis. Eksempelvis har jeg lige skrevet en mail til min mor med emnelinjen rwd:flytider, to mails til en veninde om:
- Vil hun arrangere et møde med én hun kender, som vil samarbejde om mit projekt.
- Vil hun iøvrigt se den projektansøgning jeg (også) lige har skrevet.
Derudover har jeg skrevet en indkøbsseddel til min kæreste, der er på barsel, og som synes, at jeg er meget ufleksibel, når jeg ikke kommer ned i haven og drikker kaffe med ham og babyen.
Det kan jeg SEVFØLGELIG ikke, eftersom jeg skal skrive et blogindlæg om min arbejdsdag.
Alt i alt har jeg faktisk ret travlt med mine projekter. En erotisk novelle eksempelvis. Og så har jeg netop tabt et stykke banan på
gulvet (man kan ikke smage forskel på banan med og uden hår på), jeg har været vågen en halv nat på grund af baby, der har et aktivt misbrug af bryster (min erfaring med coaching på misbrugsområdet kommer mig
ikke til gode), og så har jeg taget et billede af mig selv, mens jeg spiser det behårede bananstykke.
Kort sagt en aktiv og litterært givende dag i forfatteratelieret.
Her er et billede af mig foran computeren, mens jeg forsøger at gejle læseren op til lidt lir, mens jeg spiser et stykke dansk smørrebrød med caribisk pålæg.
Posted in Artikler
Tagged Forfatter
Posted on april 19, 2012 by Sofie| Leave a comment
Her en artikel fra Information om nogle af de (helt store) afslagsbommerter forlagsbranchen har lavet gennem tiden…
““Når folk hører, at de sidder over for ‘ham, der sagde nej til Da Vinci Mysteriet’, er de ved at falde ned af stolen af grin. Det er blevet en sjov historie at fortælle, men jeg skal gerne indrømme, at den havde været endnu sjovere, hvis jeg havde sagt ja.” citat Mikael Kristiansen til Information.
- Læs artiklen fra Information “Desværre, Dan Brown”…
- Læs tidligere blogindlæg om “Afslag!” med egne eksempler…
PS: Tak tilPer Lau Jensen for link.
Posted in Afslag
Tagged Afslag
Posted on april 19, 2012 by Sofie| Leave a comment
Konkurrencer for litteratur er en fed chance for at blive udfordret og for at komme ud over kanten med materiale indenfor både kendte og oversete genrer. Derudover er det en mulighed for at blive eksponeret…hvis man altså vinder.
Romankonkurrencen
Romankonkurrencer er en sjældenhed i Danmark. Politikens Forlag har netop udskrevet en konkurrence, hvor de “… leder efter en stor roman, som fortæller om at være menneske i dag. Skriv en uimodståelig historie, der slår
benene væk under os!” Er du interesseret, så har du omkring et halvt år til at skrive løs. Vinder du lover Politikens Forlag både succes, berømmelse og mange penge.
Det er SELVFØLGELIG ikke derfor jeg tager imod udfordringen… Til gengæld har jeg i næsten ti år gået med en historie, som selvfølgelig skal skrives nu.
Romankonkurrencer er en ekstremdiciplin
At have et halvt år til at skrive et mesterværk er i mit værksted latterligt umuligt. Jeg
er langsomheden selv. Men det pirker til konkurrencemennesket i mig. En deadline og et krav om genre er en udfordring jeg sjældent arbejder med i mit værksted. Og jeg kan lide de elementer der skaber en (snæver) ramme for den kreative proces.
Hvis jeg vil i gang, så er der dog lige tre udfordringer jeg skal forholde mig til:
- Jeg må bo i det miljø, jeg skriver om i en periode (sjov udfordring med mand, baby og delebarn).
- Jeg må sætte alt andet skrivearbejde til side i et år for kun at skrive denne ene ting (Jeg skriver næsten altid på flere ting ad gangen)
- Jeg må være villig til at tabe med et smil (NOT!).
Altså jeg må lade mig udfordre, skrive løs og bruge tid på – måske – at have lavet noget ingen gider læse… men sådan er det uanset hvad. Nothing new.
Novellekonkurrencen og de sociale medier
E-bogsforlaget Gopubli.sh
har udskrevet en novellekonkurrence med temaet “Leg med lysterne”. Hvis vi ser bort fra, at jeg lige skal skrive en samtidsroman på under et år, så er det den perfekte udfordring. Jeg krummer tæer over banale erotiske noveller
om Karl Einars lyst til unge piger (og især de unge pigers lyst til Kars Einar). Til gengæld findes der helt fantastisk erotisk litteratur, som jeg beundrer for den litterære kvalitet. Og så er dommerpanelet godt sammensat (jeg fedter
fra begyndelsen) med Lotte Garbers, tidl. formand i Dansk Forfatterforening, Lizl Rand, Chefredaktør på Tidens Kvinder, Psykologi og Q, Johanne Mygind, anmelder på Weekendavisen.
Novellekonkurrencen kræver, at man bruger de sociale medier aktivt undervejs (hvilket jo også giver dem noget god markedsføring!).
Den udenlandske Konkurrence
Bridport Prize er en anerkendt international konkurrence med
en række britiske forfattere i dommerpanelet. Den har eksisteret siden 1973 og har udviklet sig til at blive en af verdens måske mest søgte konkurrencer indenfor poesi og short stories.
Ny genre affødt af konkurrencen
Flash fiction er en helt ny genre som Bridport Prize indførte for et par år siden.
Det går ud på, at skrive en afrundet historie på 250 ord. Som noget helt nyt relateret til denne genre har de også introduceret
konkurrencen “flash film”.
Her skal man på baggrund af en række udvalgte flash stories lave en film på 60 sekunder.
Bliv inspireret af de bedste Bridport-historier
Vil du inspireres, så køb hæftet, hvor årets bedste historier udgives. Alene forordet er lærerigt,
for her gennemgåes en række punkter og svage led for de indsendte historier. I 2010 handlede det om manglen på historier med et humoristisk aspekt. I 2011 om, hvor lidt der skal til før en historie kasseres af dommerne og hvordan en
række deltagere har behandlet temaer der var for svære for dem at forløse. På den baggrund kan man så læse, hvilke historier der har virket for dommerpanlet. Konkurrencen er naturligvis engelsksproget.
Nyeste kommentarer
11.04 | 09:39
Du skriver fantastisk levende og det er bestemt interesant at læse. Om jeg s...
18.11 | 22:02
Der er nogen der lytter, fx. helt fra Honduras.
21.02 | 19:03
Skønt med et menneske der har en mase på hjertet
29.03 | 19:53
Jeg syn´s at denne side er vild for syg, især Alberte..(Luna)...