Livskundskab ???

Jeg har brugt det meste af mit liv på at analysere hvad der er normalt/skørt/Specielt og konklusionen er som følger=

Hvis man vil gøre som og HVAD alle andre gør og siger at man "skal" kan man godt opnå en slags "Normalitet" der anerkendes af både "Gud" og far og mor som alle klapper i deres små hænder og man blir såkaldt "velfungerende" og et "SuperEgo" som måske dog nok er "alt det Mor og Far IKKE var eller blev...Så kan man blive blå og gå og disse andre med "NormalitetsBegrebet" og Logik !

Og det er jo altsammen meeget nemt og så kan man få et rækkehus og en bil og to børn, og så går tiden med det..Til man en dag vågner lidt op og indser at selvom man har fået båd bil og rækkehus i Albertslund OG et stort (Eller et mindre..) Sommerhus og måske osse en lille Kolonihave..Så er livet næsten gået og det er gået med at please andre og derved tjene penge men man har ikke oplevet en skid, og man har ikke fået livserfaring om nået somhelst og man begynder nu at opdrage sine børn , på nøjagtig samme måde som man selv blev opdraget, "DE skal i hvert fald ha noget ud af livet" ..

Men problemet er at man er låst fast, i nøjagtig samme mønster "det er da logisk" eller ?   

ER man derimod modig nok til at være sigselv, at være i overensstemmigelse med sin sjæl og moral, som er ens medfødte kerne som man "mest kender som barn" hehe, og stærk og modig nik til at turde realisere det og leve op til det, "ender" man ikke i et rækkehus i Albertslund , men til gængæld har man taget chancer og det lærer man jo tit noget af, og det gir i hvert fald et spændende og udfordringsfuldt liv...Nogen lykkes med deres realisation, som f.ex. Jesus, og Einstein, og det er de mennesker som vi kalder "Store" og "Specielle" og alle lytter gerne til dem og de er med i den afgørende debat ! MEN der findes osse exempler på at folk, som f.ex. Hitler, kommer til en "forkert" eller en personlighed der ikke stemmer overens med deres sjæl og dem kalde man sindsyge..At være "Speciel er faktisk ret "normalt" meen man tar som sagt chancer og kan altså, i sidste instans, ende med en uhomogen personlighed, og en adfærd som, ikke stemmer overens med ens "natur"..Det er en af de chancer man tar, meeen det er til gængæld det som alle de såkaldte "normale" osse kommer til at blive, det ser bare ikke sådan ud, og de opdager det som sagt for sent, og vil f.ex. skilles og "realisere sigselv , o.s.v., men nu er det for sent og derfor, selvom de kæmper, blir det svært (For at sige det mildt..) At bryde ud af det "Normale" og "Rigtige" og man skal trods alt osse erkende sit nederlag, og det er jo ikke altid nemt...Faktisk ender disse "Normale" tit med at blive de egentlig Sindsyge, det er bare lidt sværere at se det oå dem, og stille en egentlig diagnose, fordi de har jo hele livet spillet en rolle så det er de fortsat goe til..

Så alle må jo, i dette frie land tænke og tro hvad de vil, meen , jeg håber at alt dette, som trods alt har taget mig et ½ liv at finde ud af, gir dig lidt guf til tænkeboxen og ikke mindst til fantasien, så kan du selv danne dig en mening, som alle andre, måske især de "specielle" dog vil antage at være en "fordom" som deres egen, som bare er en anden..Man kunne forledes til at tro at VI ALLE inderst inde ER specielle, men tænk og tro hvad du vil, HELD OG LYKKE !!!!!