For analyserende og sandhedssøgende humanister og filosofiske holister og alkymister der jo dog "vil ha det heele med" og studerer menneskets og altets affærd og natur hele livet dog tit uden synderlig "resultat" eller særlig "mening" eller virklighed og substans, og endsige overblik eller "morale" om livet og døden, og naturen i universet og menesket, mennesker der tit med ord, og logik uden at blive synderligt forstået, kæmper den selvfølgelig håbløse opgave at forklare det selvfølgeligt usigeligelig og uendelige ja nærmest kaotiske og totalt komlicerede, til micro-atomer mv, nemlig Livets og bevidsthedens mystiske uendelige runde "tætte" "kompakte" og holistiske men stadig foranderlige og i evig bevægelse og u-analyserbare, "tågede" og selvfølgelig uendelig komplicerede og objektive og nærmest umuligt at beskrive relative hverken onde eller "goe" og hverken sande eller usande, men heller ikke middelmådige ej heller "lunkne" men dog kunstige og sytetiske, men på mange måder endnu virkligere og "levende" end den såkaldte tit lidt for "firkantede" "barske virklighed", dog relativt nemt genemskuelig og analyserbar som paranoid grådighed og videbegær og besidderisk meningsløs magtkamp enten af tilfældig "tab" stress eller livsangst og frygten for det ukendte,
Som jo netop tit er der både håbet og elevation og fremskridt ligger...
Alkymister og holister søger selvfølgelig deres mål, det hele og totale meen osse udviddede til universel uendelig såkaldt (da vi ikke aner hva vi ellers skal kalde den?) total "Materie" "form" eller "fasthed" og/eller "tæthed" og de ender oftest med samme intetsigende "ord" eller "begreber" som "kontrolfreaksene"; som jo tit ka bruges som pejlepunkter, på een rimelig usikker og gåde- OG farefuld meen måske især spændende sørejse, vi kalder livet, existens eller "tid og rum" og altet, der som sagt hverken kan analyseres ej heller paranoidt eller videbægærligt "indfanges" eller "fastholdes" og derfor ender i "tom og objektiv relativ dog "udviddet til altet bevidsted" som jo næmest er een følelse, og dog som sagt uendelig og måske især totalt uadskillelig dog bestående af uenlige mange detaljer som vi holister nærmest hader - men som hver for sig og især i situationen tit gi'r go mening blot ikke i det vi med grådihed og desperate og, igen, u-analyserbare, delvis personlige og private "hemmmelige" osse tit for osselv, altså halvt ubevidste eller tryghedssøgende og dermed indskrænkende og tit distancerende vanetænkning, i den del der kaldes viden og oplysning og dog af alle kendte, og sålaldte "normale" dagsbevidsthed, der tenderer til ligegyldighed - som vi osse har brug for i een fortravlet og strsset hverdag...

For det ER svært og måske lidt grådigt At få det heele med med simple begreber og ord som liv og død, existens og/eller ikke-væren, aktivitet og fred og ro, nat og dag, kvinde og mand, ja mange falder, og det ER osse nemt for yderlighederne i dualitet og glenmer tit f.eks. den anden modsæting og/eller at læse mellemlinjerne..eller fortaber sig i een eller anden divergens eller perversion, f.eks. grådighed, hor, storhedsvanvid, religiøse forestilinger, eller radikale politiske meninger f.eks. Fascisme eller blir måske i desperation direkte revolutionære der går ind for voldelig revolution eller asociale Sygdomme og/eller perversioner som narkomani; ludomani eller f.eks. pædofili
Det gælder for slle disse divergenser at de lissom "automatisk "pluslig" er i selvsksab med andre med samme perversion og de derfor alle føler sig ganske "normale"..

NÅ , men tilbage til healing bevishedsudvikling og holisme :
Og det ER osse svært både formulere OG forstå, uendeligheden, den kan dog anes føles måske i glimt sanses, men lad os i første omgang sige at "man kan ikke vide alt" og i samme vending at "alt er relativt" og at den ordløse ubeskrivelige nærmest ikke-existerende usynlige "mening med livet" eller essensen "prima materie" ikke existerer eller i hvert fald er personlig og at sandheden dermed er een sjælelig og privat "ting" nemlig tit "følelsen" af noget nyt og stort i "situationen" det vi er mange der kalder mystik og fascination og kærlighed, som jo er mange ting og f.eks. selvfølgelig ka være enten romantisk og sådan lidt spændende og udsvævende, eller "bevidsthedstom" og "lille" meen dog nærværende og vågen ja til tider nærmest altfattende og fuld af kærlighed men igen nyanceret og i evig bevægelse dvs foranderlig og derfor ikke til at fastholde endsige manipulere med, men bare "ligepluslig "er der" flygtigt, og så forsvinder igen, og kan altså ikke "fastholdes" hva synes i kontext med paraioa og "firkantet og "virklig" nemlig "kontrolfreaksene" måske skuffede eller stressede og derfor ensporede og måske fanget i, igen, normalitetens trygge "trance" og vanetænkning, men livet er andet end at knuge sig til f.eks. penge, eller sex eller (alt for stor?) stolthed eller falsk selvtillid, men alle har en fetish de "overlever på" f.eks. overdrevet normalitet igen måske lidt lissom den "prima materie", "altets essensielle sandhed" der som sagt ikke findes, da alt jo er i evig og u-analyserbar bevægelse og flygtigt og som bekendt, osse ubeskriveligt, og måske synes løgn eller i hvert fald er nyanceret og måske især levende og i evig bevægelse og derfor hverken kan beskrives eller "fanges ind" ej heller manipuleres med, og alle kender følelsen eller bevidstheden, eller hva vi nu vælger at kalde den, ved f.eks. at komme ind i eet rum med mennesker og sanse eller ane stemningen af hvad der lige er sket....lidt lissom at de fleste ka læse tanker, især i kærlighedsforhold hvor man jo tit "sanser" den andens "usynlige" behov, uden at sige noget og lissom føler sig frem i eet ordløst "kaos" der dog tit gi'r "go mening" som følelse når det lykkes af opleve kærligheden, men uden dog at kunne fastholde eller overhovedet bevise at den existerer, som andet end ubeskivelige og flygtige men tit glade varme følelser, OG små mirakler, dog betinget af af man ikke snakker det ihjel eller forsøger "at indfange" eller "fastholde" noget, i denne til absurditet af sådan set virklige meen foranderlige og i evig bevægelse af positive tanker og følelser mellem to menesker der komplimenterer hinanden og smelter sammen i det vi kalder kærlighed, Dog uden at være særlig bevidst om hva DET ER, i een verden der dog tit hverken anerkender hverken realiteten af denne meeget smukke følese, der, lissom det jeg prøver at beskrive her, ER ET MIRAKEL, total stærkt og levende, til extase, MEN hverken fysisk eller "virklig" i ordet normale forstand, ej heller i normalitetens ligegyldige trance og tit gentagende vanetænkende mønster af dumhed/supernormalitet, i angst for det ukendte og æventyrlige, som jo tit er vores eneste håb og fremtid der lægger lige foran os for vores fødder, til gengæld for eet meningsløst og firkantet "sikkert liv" der dog osse for mange synes fattigt og farveløst, med logisk spild af tid og meningsløse ord, som jo tit er både meeget små nærmest ligegyldige "bidder" af det "komplexe samlede billede" som jo kun kan anes meen er smukkere og æventyrligt og selvfølgelig Livet selv...
Og livet og dødens og osse naturens komplexe ubeskrivelige dog nærmest perfekte orden som dog virker som det totale kaos men som for nogle igen gi'r go mening som både tranzendens og "den tætte" "kompakte" og uendelige, eller skulle vi kalder det holistiske "ting" vi kalder existens liv og kærlighed måske især til livet og døden og nat og dag dog osse den denne gang alligevel lidt middelmådige og falske og meningsløse men igen, ubeskivelige og eendelige tusmørke, blå himmel eller den uendelige mystiske og romantiske "nat" så fuld af lys og liv - lidt lissom vi nogen gange med nysgerighed kigger ud i nattens romantik og mystik og aner eller direkte sanser universet uendelige men gådefulde og igen, ubeskivelige ja man fristes til sige energiske og bevægelige levende og totalt uforudsigelige natur DER SOM SAGT HVERKEN KAN dyrkes fastholdes eller manipuleres med...nu ER den der og - nu er den der ikke...

Pointen her ER altså at det vi kalder kærlighed, oplevelse af fascination og "store" oplevelser og øjeblikke, ikke KAN indfanges med ord og derfor ER og BLIR "Mystiske"...

Det var ordene - eet Alkymistisk og Holistisk måske lidt naivt forsøg på at forklare det uforklarelige, nemlig visse dog osse til stadighed foranderlige og komplexe karmalove og naturkrafter og det ER sådan set ligemeeget om det er forstået eller ikke forstået, SÅDAN ER DET ALLIGEVEL...
Og vi ER allesammen menesker med øjne der hverken kan eller SKAL se ens på alt...
så tolerær og lær af hinanden - vi når det nok...